Skip til primært indhold

Få hjælp til procesledelse, så du kan koncentrere dig om projektledelse

Syddansk Sundhedsinnovation bistod med procesledelse i form af styring og praktik omkring stort udbudsprojekt.

Projektet BoDiL (Borgerrettet Digital Løsning i Region Syddanmark) er etableret i forbindelse med udbuddet af Mit Sygehus, en app til patienter i Region Syddanmark.

Forud for udbuddet er foretaget en lang række analyser, undersøgelser, afklaringer og beslutninger. Her har alle givet deres bidrag på tværs af sygehusenhederne og på tværs af faglighederne. Projektet er komplekst, hvilket betyder der også skal være ekstra opmærksom på procesplanlægningen og -gennemførelsen.

Projektledelsen er i sig selv tidskrævende og Syddansk Sundhedsinnovation har derfor bistået projektgruppen med at proceslede det omfattende udbudsprojekt.

- Projektledelsen er forankret hos it-specialisterne fra blandt andet Klinisk It på Odense Universitetshospital og fra Regional It. Vi kan bistå med styring og praktik omkring projekt, forklarer Lone Dalager Kristensen, projektleder, Syddansk Sundhedsinnovation.

Procesledelse handler blandt andet om:

  • Planlægning af processen med definition af mål, milepæle, afgrænsning, interessenthåndtering, leverancer og samarbejdsform.
  • Rådgivning, dialog og koordinering med projektleder/e og projektgruppen.
  • Deltagelse i intromøde.
  • Facilitering af intromøde, løbende projektmøder mv., herunder forberedelse af møder, facilitere møder og samle op på møder.
  • Brugerinddragelse efter behov.

I tre videoer møder du it-arkitekterne Mikkel Winther Svendsen og Ole Thesbjerg fra Regional It i Region Syddanmark og Lone Tynan og Rasmus Fischer fra Klinisk It på Odense Universitetshospital.

De fortæller fra hver deres synsvinkel hvordan Syddansk Sundhedsinnovation med varetagelse af procesledelsen har gjort, at de kan koncentrere sig om deres projektledelse.

Du er nødsaget til at acceptere alle cookies for at se indholdet

Du er nødsaget til at acceptere alle cookies for at se indholdet

Du er nødsaget til at acceptere alle cookies for at se indholdet

Kontakt

Lone Dalager Kristensen

Projektleder

Brugercentreret Innovation


29 65 55 48 Lone Dalager Kristensen på LinkedIn

Randi Lehmann Boesen

Innovationskonsulent, teamkoordinator

Brugercentreret Innovation


30 27 26 20 Randi Lehmann Boesen på LinkedIn
APPFWU01V