Syddansk Sundhedsinnovation søger overvægtige mødre og gravide

Har du været gravid? Er du gravid? Og er du overvægtig? Så hører vi meget gerne fra dig.

Vi vil gerne høre om dine oplevelser som gravid og overvægtig

  • Hvordan var dit møde med din jordemoder og din praktiserende læge?
  • Havde du et godt fødselsforberedelsesforløb?
  • Hvilke oplevelser havde du i mødet med jordemødre, sygeplejersker, sundhedsplejersker og fødselslæger?
  • Hvordan oplevede du fødeafdelingen?

Bedre tilbud til gravide med overvægt

Med disse spørgsmål ønsker vi at undersøge hvordan det er at være gravid og overvægtig i Region Syddanmark.

Vi bruger dine erfaringer, oplevelser og svar til at sætte gang i et arbejde, der skal gøre jordemoderkonsultationerne og fødeafdelinger i Region Syddanmark, kommunerne og almen praksis bedre til at hjælpe dig, der er gravid og overvægtig.

Vi planlægger blandt andet en workshop den 6. september 2018. Her mødes jordmødre, læger, sygeplejersker fra regionens sygehuse, sundhedsplejersker fra kommunerne og praktiserende læger. Med andre ord inddrages alle aktører i kommunerne, almen praksis og sygehusene, som er i kontakt med de gravide.

Hvis du vil du dele dine oplevelser

Skriv til Charlotte Patterson, Syddansk Sundhedsinnovation, Charlotte.Patterson@rsyd.dk.



Kontaktperson i Syddansk Sundhedsinnovation
Innovationskonsulent
Charlotte Maria Patterson
+45 2920 1614
Charlotte.Patterson@rsyd.dk