Path2025 – ”Sundhedsvæsenets krav til fremtidens projekter”

Fem virtuelle rapporter beskriver væsentlige temaer frem mod den danske sundhedssektor anno 2025

 

Patient@home, Danmarks største velfærdsteknologiske forsknings- og innovationsprojekt, er afsluttet.

På vegne af Patient@home har Syddansk Sundhedsinnovation, som en del af afslutningen, udarbejdet fem interaktive rapporter, som ligger tilgængelige på onlineplatformen www.path2025.dk.

Det handler ikke om teknologi

Eller man skulle måske sige, det handler ikke kun om teknologi, når forskere, udviklere og brugere går sammen om at udvikle nye løsninger som svar på sundhedsvæsenets og brugernes fremtidige behov.

For som Hal Wolf, Advisory Board for Patient@home, siger,

- Technology is a component of a full answer.

Ud over teknologi skal der være fokus på brugerne og de processer, som løsningen bliver en del af. Det handler om, hvordan teknologien skal anvendes, og hvilke udfordringer der skal løses. Det fordrer brugerinddragelse. Og hvis løsningen ikke kan implementeres i en klinisk hverdag, giver det ingen mening. Løsningen skal med andre ord give værdi for alle involverede parter.

Alle disse spørgsmål behandler rapporterne under fem udvalgte temaer, som dækker nogle af de mest fremtrædende trends inden for sundhed , og hvilken betydning de har for fremtidige sundhedsløsninger

5 vigtige trends

Hver rapport behandler ét tema og er ens bygget op. Temaerne er:

En videofilm introducerer temaet, og eksperter giver deres bud på, hvilken betydning temaet har for fremtidens sundhedsvæsen.

Journalistiske tekster krydret med grafik, citater og videnskabelige referencer beskriver temaet i korte overskuelige afsnit under faste overskrifter som blandt andet resumé, definition, hvad forstår vi ved temaet? hvorfor er temaet vigtigt? hvordan når vi i mål med løsninger, som svar på temaet?

Gode råd til virksomheder

Det er ikke raketvidenskab. Og alligevel sker det ofte, at løsninger ikke lever op til de vigtigste krav om værdiskabelse, implementerbarhed og brugervenlighed.
Derfor giver rapporterne gode råd til virksomheder som arbejder på at skabe nye løsninger til gavn for borgerne og sundhedsvæsenet.

On the go: Alle rapporter kan også downloades fra Path2025.dk

Patient@home afsluttes med overbevisende resultater

Patient@home, marts 2012 til februar 2018, var Danmarks største velfærdsteknologiske forsknings- og innovationsprojekt.

Med et samlet budget på 190 mio. havde projektet til formål at udvikle nye produkter og services, som understøtter sundhedssektorens stigende behov for udlæggelse af patienter til eget hjem.

Mere end 60 nationale og internationale partnere fra det private erhvervsliv samt offentlige institutioner var en del af Patient@home.

Ved afslutningskonferencen den 1. februar 2018 kunne projektets bestyrelse, direktion, advisory board, partnere og de mange aktive forskere og udviklere sætte et foreløbigt punktum for projektet.

Ole Skøtt, dekan, professor, dr. med. og formand for bestyrelsen for Patient@home kunne således konstatere, at projektet har levet op til visionen om at skabe et økosystem for forskning og innovation med fokus på brugerdreven udvikling af teknologier, der understøtter patienten i at tage ansvar for egen sundhed og behandling - og gør det muligt at være patient i eget hjem.

Projektet kan fremvise

  • ca. 45 projekter/ løsninger
  • 66 virksomheder har været en del af Patient@home. De har bidraget med 112 mio. kr. til projekternes finansiering. Det er væsentligt mere end de 78 mio., som var forventet
  • Op mod 60 % af de gennemførte projekter har resulteret i produkter og services som primo 2017 er i brug i den danske sundhedssektor.

 




Integrated Healthcare Services




Health Consumerism




Data Analytics




Smart Health Technologies




Prehabilitation



Kontakt
Specialkonsulent
Caroline Strudwick
+45 4024 7587
Caroline.Strudwick@rsyd.dk