Koncept og produktudvikling

Står I på din afdeling med en udfordring, som I mangler en passende løsning til? Eller har du en idé til, hvordan man kan forbedre en arbejdsgang eller et patientforløb? Med udgangspunkt i jeres konkrete rammer og brugernes perspektiv rådgiver vi om koncept- og produktudvikling. Målet er, at samarbejde om at udvikle en løsning, der passer til de rammer, den skal fungere i, og som samtidig skaber værdi for alle de berørte mennesker.

Brugerinvolvering

En god løsning giver mening for brugeren og skaber flere aha-oplevelser end frustrationer. I ved helt præcist hvordan patienternes, de pårørendes og jeres egen hverdag ser ud, og vi kan være med til at tilpasse en løsning, der allerede findes på markedet, så den præcist er svaret på jeres behov.
En mulighed er at invitere slutbrugerne med i en udviklingsproces. For eksempel til fokusgruppeinterview, hvor en leverandør får mulighed for at præsentere sin løsning og stille brugerne opklarende spørgsmål. Eller i en idéudviklingsworkshop, hvor brugerne selv slipper kreativiteten løs og giver deres bud på, hvordan elementer af en løsning kan løses, så den spiller sammen med dagligdagen på sygehuset. Mulighederne er mange og kan tilpasses lige præcis jeres situation. Formen finder vi frem til sammen, og faciliteringen kan du overlade til os, så du selv kan fokusere på at indsamle de guldkorn, brugerne kommer med.


Konceptudvikling

Et par friske øjne, der ser tingene i en nyt lys kan være en ren saltvandsindsprøjtning i udviklingsprocessen. Med kompetencer inden for blandt andet it-infrastruktur, data, design, antropologi, sygepleje, samfundsvidenskab og ingeniørkundskab giver vi sparring herunder it-teknisk sparring til dit koncept og hjælper dig med at identificere muligheder og eventuelle udfordringer i din nuværende løsning. Det kan hjælpe dig til at blive endnu skarpere på din løsning inden du præsenterer den for slutbrugere eller samarbejdspartnere.


Kravspecifikation

Har du behov for en udførlig 360 graders kravspecifikation til din løsning, som fokuserer på såvel tekniske, sikkerhedsmæssige, hygiejnemæssige, driftsmæssige og brugervenligheds-krav? Eller har du selv behov for at lave en kravspecifikation til et delelement, som skal produceres af en underleverandør? Vi anvender kravspecifikationer som værktøj til udvikling, ligesom de fungerer som ”ordrebeskrivelser” i udbudssager. Uanset formålet giver en kravspecifikation dig opskriften på din endelige løsning, og dermed kan den være med til at skabe klarhed i en sommetider tåget proces.

  • Case


Rapid prototyping

Rapid prototyping er et brugbart værktøj til tidligt at få afprøvet en idé eller et koncept for få midler. Ved at lave en ”quick and dirty” model af din løsning får du mulighed for at afprøve begrænsede funktioner på et tidligt niveau; inden du har investeret megen tid og midler i at få produceret din løsning. Det giver dig ligeledes mulighed for at få konkret feedback fra brugere, da det kan være lettere at forholde sig til et koncept, man faktisk kan se eller røre ved.
Vi hjælper dig både med produktion af prototypen og facilitering af brugertest (link).


Projektledelse

Vi vejleder i og udfører projektledelse i projekter, der sker i samarbejde med Region Syddanmark. Det kan være, du har behov for hjælp til planlægning af dit projekt eller ønsker en, der løbende koordinerer med dine samarbejdspartnere, så du selv kan fokusere på udviklingen. Uanset scenariet har vi mulighed for at justere vores involvering til dine konkrete behov.

Kontakt - din sygehuskoordinator

Du er altid velkommen til at kontakte os:

Vi hjælper med

Kontakt
Vicedirektør
Inge Bendixen
+45 2160 4423
Inge.Bendixen@rsyd.dk

Enhedschef
Anne Bach Stisen
+45 2059 8951
Anne.B.Stisen@rsyd.dk