Medicoteknik helbredstjekker fremtidens sundhedsteknologi

Fagmagasinet Medicoteknik sætter fokus på medicinske apps og de muligheder apps åbner for blandt andet psykisk syge

Fagmagasinet Medicoteknik har i sit septembernummer temaet medicinske apps og behandler en række af de muligheder og udfordringer, der er ved brugen af medicinske apps.

Apptjekkeren hjælper med at finde de gode apps

Anders Bay-Smidt, konsulent i Telepsykiatrisk Center, Odense fortæller i artiklen "Apps og deres indtog i psykiatrien", at der findes masser af medicinske apps, men at det er et ikke-reguleret område, som gør det svært at navigere i - både for borgere, patienter og sundhedspersonale.

Det var baggrunden for, at Telepsykiatrisk Center, Odense i samarbejde med jurister, behandlere, udviklere og patienter satte et arbejde i gang med at udvikle Apptjekkeren.

Apptjekkeren er et værktøj, som Telepsykiatrisk Center bruger internt til at kvalitetssikre apps til sitet MindApps.dk. Begge er frit tilgængelig for behandlere, udviklere og patienter, der gerne vil sikre sig i forhold til datasikkerhed og klinisk kvalitet.

Således er apps på MindApps.dk er screenet i samarbejde med mindst to fagpersoner inden for appens felt og er gennemgået med Apptjekkeren.

Robotværksted udvikler hurtigere rørpostrobotter

Tiden tæller når rørposten sender patienternes blod - og vævsprøver til analyse i et af Odense Universitetshospitals fem laboratorier.

Innovationskonsulent Kristine Djursaa Jensen, Odense Universitetshospital (OUH), fortæller om hvordan teknikerne i robotværkstedet på Odense Universitetshospital har udviklet et nyt, mindre rørpostsystem, som kan sende prøver betydeligt hurtigere. Et udviklingsarbejde, der sker i tæt samarbejde med det kliniske personale og andre teknikere.

Netop nu tester OUH en robotopstilling, som kan håndtere store rørpostpatroner med op til 15 blodprøver ad gangen.

Læs begge artikler i Medicoteknik nr. 4 - august 2017.