Fremtiden for det danske sundhedssystem (2030)

Ny rapport fra Instituttet for Fremtidsforskning peger på, hvordan det danske sundhedssystem ser ud i 2030

Deltagere fra alle dele af det danske sundhedssystem var mødt op hos Danske Regioner den 15. august 2017, hvor Instituttet for Fremtidsforskning præsenterede rapporten ”Fremtiden for det danske sundhedssystem 2030”.

Rapporten er blevet til i et samarbejde mellem Instituttet for Fremtidsforskning og 27 sundhedsaktører fra alle dele af det danske sundhedssystem - repræsentanter fra offentlige danske institutioner, private aktører og fag og interesseorganisationer inden for sundhedssektoren.

Fire scenarier mod tre udfordringer

Med udgangspunkt i tre betydningsfulde udfordringer: Stigende sundhedsudgifter, en global og grænseoverskidende teknologiudvikling og stigende polarisering i adgangen til sundhedsydelser, har Instituttet for Fremtidsforskning og de 27 udvalgte sundhedsaktører udviklet fire fremtidsscenarier for fremtidens sundhedssystem.

Erik Jylling, sundhedspolitisk direktør hos Danske Regioner og Carsten Obel, direktør Center for Sundhedssamarbejde, Aarhus Universitet, som begge har deltaget i arbejdet bag rapporten og Bogi Eliasson, sundhedsspecialist hos IFF, præsenterede fremtidsscenarierne og gav bud på anbefalinger, der kan imødegå fremtidens udfordringer.

Det ønskelige scenarie og det sandsynlige scenarie

Hovedparten af de involverede sundhedsaktører peger på, at indholdet i scenariet "Sund vækst - nationens stolthed" er særligt interessant, fordi man generelt ønsker et fremtidens sundhedssystem, der er nationalt styret fremfor frit organiseret. Endvidere ønsker man en proaktiv tilgang mere end en proces karakteriseret ved "proven concepts."

De involverede sundhedsaktører vurderer dog, at det mest sandsynlige scenarie er "Tryghed i fællesskabet" på grund af en generel forventning om, at fremtidens sundhedssystem udvikler sig mere frit end ønskeligt og med mindre proaktiv tilgang end ønskeligt.

Anbefalinger 

Hele arbejdet med rapporter kombineret med de deltagende sundhedsaktørers egne erfaringer fra hver deres positioner mundede ud i følgende overordnede anbefalinger 

  • Skab en bedre politisk forståelse og reel anerkendelse af de udfordringer det fremtidige danske sundhedssystem står overfor. Se dansk sundhed som som samfundinvestering mere end som en samfundsomkostning
  • Initiér en kulturændring gående fra lokal aktør-/afdelingsstrategisk tænkning til nationalstrategisk tænkning
  • Forbedr mulighederne for national eksekvering af nye tiltag, herunder vidensdeling og kompetanceudvikling
  • Afklar tilgangen til personlig medicin
  • Afklar de lovgivningsmæssige rammer for datahåndtering og -deling
  • Afklar (grænsen) for ulighed i det danske sundhedssystem
  • Etablér en fælles incitatimentsstyring på tværs af alle sundhedsaktører
  • Etablér et sundheds- og væktsministerium.

 

FAKTA - Fire fremtidsscenarier

(Figur taget fra rapportens side 9)

Tryghed i fællesskabet

Scenariet Tryghed i fællesskabet minder mest om dagens sundhedssystem. Én fælles, national sundhedsstrategi sikrer et sundhedssystem med nationale løsninger, der favner alle borgere. Udviklingen sker med små skridt i takt med, at nye løsninger er testet og afprøvet. En centraliseret supersygehusstruktur er omdrejningspunkt i sundhedsvæsenet. Men lokale sundhedshuse sikrer borgerinddragelse og fokus på forebyggelse, tværsektorielt samarbejde og tidlig indsats. Danmark er stærk i implementering af sundhedsløsninger med værdi både for borger og samfund. Det er også udvikling og implementering af løsninger at dansk erhvervslivet står stærkest.

Sund vækst – nationens stolthed

Danmark er international frontløber. Der satses på sundhed til gavn for borgerne, samfundet og erhvervslivet. En politisk vedtaget og fremsynet national sundhedsstrategi imødekommer teknologisk udvikling, innovation og patientinddragelse. Centralisering og borgernære løsninger går hånd i hånd. Borgerne forventer de nyeste løsninger, og mange borgere er selvhjulpne via selvmonitorering – de som ikke kan selv hjælpes. Erhvervslivet profiterer af et offensivt offentligt sundhedssystem.

Mit netværk – min sundhed

Politikerne udstikker kun overordnede nationale rammer og standarder. Det har ført til, at det etablerede sundhedssystem er blevet suppleret af en underskov af lokale borgernære sundhedsfællesskaber og – netværk. Borgerne tager selv ansvar og definerer deres egen sundhed i samspil med disse netværk. Sundhedssystemet er blevet et fragmenteret sundhedsmarked hvor de offentlige aktører konkurrerer med netværksaktører. Samtidigt er sundhedsbegrebet blevet udvidet til at handle om meget mere en traditionel sundhed, forhold som også offentligt sundhedspersonale skal forholde sig til.

Det frie sundhedsmarked

I det frie sundhedsmarked vægtes individet højere end fællesskabet. Borgerne er krævende. De vil have individualiserede sundhedsløsninger og shopper gerne rundt efter den bedste løsning. Det har betydet mange nye udbydere af sundhedsydelser, som konkurrerer, og man kan ikke længere tale om én sundhedssektor. Udviklingen og fragmenteringen af sundhedssektoren har medført en polarisering mellem syge og raske og mellem ressourcestærke og ressourcesvage og nogle borgere bliver tabt. Danske aktører har tilpasset sig et liberaliseret sundhedsmarked. Dels som underleverandører til større aktører, dels som selvstændige erhvervssucceser indenfor personligt tilpassede digitale sundhedsløsninger.