Med talegenkendelse er patientens journal altid opdateret

Med talegenkendelse dokumenterer lægen selv patientkonsultationen idet det talte ord omsættes automatisk til tekst i patientjournalen. Det sikrer, at patientjournalen altid er opdateret

Odense Universitetshospital satte ved konferencen ”Talegenkendelse – på vej mod en tidstro journal” den 29. oktober 2015 fokus på talegenkendelse som et vigtigt værktøj for læger og andre sundhedsmedarbejdere for at sikre, at patientbehandlingen dokumenteres tidstro.

Niels Nørgaard Pedersen, adm. sygehusdirektør, Odense Universitetshospital, lagde ud med at fastslå,

- at få en tidstro patientjournal er enormt vigtigt for vores patienter, klinikerne og for hele vores drift.

Fordi en tidstro journal giver bedre kvalitet på tre vigtige parametre:

  • Patientsikkerhed
  • Gode sammenhængende patientforløb
  • God faglighed overfor omverdenen.

Talegenkendelse er et af de værktøjer, som skal bidrage til at realisere målet om en tidstro journalføring.

Niels Nørgaard Pedersen var også inde på, at indførelse af TGK både er et teknologisk projekt og et organisatorisk projekt, som kræver nye arbejdsgange for både læger og andet sundhedspersonale og i høj grad for lægesekretærerne.

Skuespil fremmer forståelsen

Under hele konferencen spillede skuespillere fra Dacapo-teatret en række situationer, som deltagerne kunne nikke genkendende til. Fordele og ulemper ved talegenkendelse (TGK) blev gjort tydelig for alle.

Fra Storkøbing til Mellemstrup Sygehuse

Camma har fået diagnosticeret diabetes og skal på sygehuset til samtale med lægen Lars, diabetessygeplejersken Lotte og øjenlægen Eivind.

På Storkøbing Sygehus bruger de stadig digital diktering, hvor lægen dikterer konsultationen, og derefter sender det lægesekretæren, som skriver det ind i patientens journal, med den forsinkelse, som det nu giver.

Diabetespatienten Camma oplever det som frustrerende at blive spurgt om det samme, hver gang hun møder en ny læge eller sygeplejerske, fordi journalen ikke er opdateret.

På Mellemstrup Sygehus har de indført talegenkendelse. Hver gang lægen har afsluttet en konsultation, dikterer han straks notatet ind i patientjournalen, retter til. Dermed er patientjournalen altid opdateret.
Efterfølgende konsultationer og samtaler sker dermed på baggrund af de seneste notater.

Camma oplever kontinuitet og udbryder spontant.

- Hvor er det dejligt at opleve, at I alle kender mit sygdomsforløb.

En læge fra FAM – Den Fælles Akut Modtagelsen på Odense Universitetshospital kommenterede efterfølgende,

- Det er en kæmpe udfordring med den manglende færdiggørelse af dokumentation efter patientkontakt. Det skaber problemer med at færdiggøre patienten. Jeg håber TGK kan være med til at afhjælpe det.

Magten tilbage til patienterne

Talegenkendelse kan også bruges i sammenhæng med andre systemer.

For at illustrere det gennemspillede skuespillerne en scene hvor lægen Henrik og cancerpatienten Lise sammen afslutter Lises forløb i ”Mit forløb”. Lægen og patienten bliver enige om, hvad der skal skrives fx, at der ikke gives kemobehandling nu og at den næste kontrol er om tre måneder.

Vi følger med Lise hjem og ser, hvordan hun sammen med sin mand genlæser hvad, der blev skrevet i journalen. Lises mand siger,

- Godt at det kommer så hurtigt ind. Så kan jeg også følge med, nu jeg ikke kan følge med dig på sygehuset hver gang.

Fra salen havde Thea fra FAM på OUH Svendborg Sygehus efterfølgende kommentaren,

- Dejligt at patienten får mulighed for at få magten. Det giver patienten meget bedre mulighed for at følge de anvisninger hun får på sygehuset.

Gode erfaringer med TGK på Sygehus Lillebælt

Talegenkendelse blev implementeret på den første afdeling på Sygehus Lillebælt allerede tilbage i 2005. Fra Øre-Næse-Hals Afdelingen fortalte og demonstrerede Overlæge Lars Christian Meyer fra sine tre års erfaring med TGK.

- Det virker, men det kræver tilvænning. På vores afdeling er der generel tilfredshed med systemet. Efterhånden som systemet lærer dig at kende, bliver det nemmere og hurtigere at bruge.

Har lægesekretærer grund til at være bekymret?

Bliver lægesekretærerne arbejdsløse når lægernes diktat automatisk omsættes til tekst i patientjournalen?

Nej, mener de to ledende lægesekretærer Lotte Laasholdt, Medicinsk Afdeling, Kolding Sygehus og Betina Clausen, Ortopædkirurgisk Afdeling Kolding Sygehus.

Lægesekretærerne er centrale både når TGK skal implementeres og i den efterfølgende løbende kvalitetssikring og koordinering af TGK-organisationen.

- Der bliver mere tid til patienten og koordinering af patientens forløb. Man skal også huske, at lægesekretæren stadig skal skrive breve til patienten og koordinere henvisninger, forklarer lægesekretær fra OUH Odense

I publikationen "Talegenkendelse. På vej mod en tidstro patientjournal" (side 16-19) kan du læse mere om lægesekretærernes anbefaling til hvordan sygehusafdelinger bedst indfører TGK.

Talegenkendelse i Region Syddanmark

Lone Tynan er it-projektleder på det regionale projekt omkring digital diktering og talegenkendelse, og har dermed et indgående kendskab til de udfordringer, der er ved indførelse af teknologien.

Lone Tynan lægger vægt på,

- det er de afdelinger, som har det største potentiale for at opnå succes, der skal starte indførelse af TGK.

Lone Tynan gav på konferencen et overblik over status for projekterne i Region Syddanmark. Og angav pejlemærker for de næste skridt.

Læs mere i "Talegenkendelse. På vej mod en tidstro patientjournal" (side 20-23) om status og næste skridt i forhold til TGK i Region Syddanmark.

Hvor skal vi hen – pejling på kursen frem mod 2020

Om eftermiddagen deltog deltagerne i workshops med fire forskellige emnerne:

  • En tidstro journalføring
  • Kvalitet af dokumentationen
  • Strategien 
  • Ønsker til fremtiden.

Output af deltagernes arbejde indarbejdes af projektgruppen i det videre arbejde.

Til sidste samlede Direktør Peder Jest, Odense Universitetshospital op på dagens resultater.

Med baggrund i 10 års overvejende gode erfaringer med talegenkendelse på Sygehus Lillebælt vil Region Syddanmark arbejde for en bredere implementering på regionens andre sygehuse.

Peder Jest gav udtryk for, at skuespillerne viste os, at talegenkendelse er et af de værktøjer vi bør tage i brug for at nå frem mod en tidstro patientjournal. Og meldingerne i dialogen undervejs viste, at der er bred enighed om dette.

For selvom det tager ekstra tid for lægerne at bruge talegenkendelse, tager det også tid at læse og rette de notater som lægesekretærerne skriver på baggrund af lægens diktering.

En anden fordel ved talegenkendelse er, at det også spiller sammen med andre fx administrative systemer, som også er en stor del af lægers og andet sundhedspersonales hverdag.

Peder Jest sluttede med at pointere, at vi skal huske uddannelse. For selvom teknologien er god, kræver implementering både uddannelse og fokus på de organisatoriske ændringer, der følger med.

Følg arbejdet med talegenkendelse på Odense Universitetshospital.



Kontaktpersoner