Ingeniøren skriver: Unikt laboratorium i Danmark booster fremtidens velfærdsteknologier

Et nyt laboratorium giver virksomheder mulighed for at teste velfærdsteknologiske løsninger, inden de kommer ud i virkeligheden. Det skal især gavne kommunikationen mellem borger og sundhedsvæsen

Ingeniøren, ing.dk, beskriver, hvordan det nyåbnede laboratorienetværk CoLab Denmark i Region Syddanmark gør det muligt for virksomheder at få udviklet og testet velfærdteknologiske løsninger.

Dermed kan Danmark fastholde sin førerposition, når det gælder brugen af velfærdsteknologier, hvor borgere hjemmefra kan føre en samtale med lægen via webcam eller indsende blodtryksmålinger, så hospitalet kan se, at alt går, som det skal.

CoLab Plug & Play

I alt er der seks CoLab-laboratorier. I CoLab Plug and Play i Odense kan virksomheder, som har en idé til, hvordan man eksempelvis kan indsamle og videresende data om blodtryk, få lov til at teste deres løsning i fire rum. Rummene repræsenterer borgerens hjem, lægen, hospitalet og kommunen, og på den måde kan virksomhederne se, om deres teknologi fungerer hos de rigtige parter.

Læs mere på Ingeniørens hjemmeside.



Kontaktperson