Kortlægning - Udfordringer og løsninger for Succesfuld Hospitalslogistik

En workshop den 28. november 2018 satte fokus på de største udfordringer og løsninger indenfor servicelogistikken

Der mangler et fælles verdensbillede

Når man spørger de logistikansvarlige i de fem regioner peger de på 10 overordnede udfordringer, når hospitalslogistiske løsninger skal bringes til at fungere i en klinisk virkelighed på de danske sygehuse.

Overordnet peges der på, at det største problem for succesfuld hospitalslogistik i Danmark er silotænkning. Det handler om en manglende forståelse for logistikopgavernes kompleksitet hos de kliniske afdelinger, samt at der ønskes lokal tilpasning af opgaveløsning.

Hvis der var frit valg ønsker de logistikansvarlige sig et fælles verdensbillede. En fælles forståelse af serviceafdelingernes roller, mandater, opgaver og begrænsninger hos de kliniske afdelinger.

De udfordringer, der ligger udover silotænkning danner ikke et samlet billede, men tegner et ønske om forandring på mange forskellige parametre, der ofte er relateret til hinanden.

I kortlægningen "Succesfuld Hospitalslogistik - De største udfordringer og løsninger" kan du læse mere. De enkelte udfordringer og forslag til løsninger er beskrevet i detaljer. Har du kommentarer eller bemærkninger til kortlægningen hører vi meget gerne fra dig, så vi kan videndele om emnet.

i Syddansk Sundhedsinnovation arbejder vi indgående med de beskrevne udfordringer og løsninger. Hvis du ved gennemlæsning ønsker sparring eller yderligere information er du velkommen til at kontakte os.

På baggrund af stor tilfredshed planlægger Syddansk Sundhedsinnovation en opfølgende konference. Hvis du har interesse i at deltage er du også velkommen til at kontakte os.

God læselyst

De 10 største udfordringer

De 10 største udfordringer har særligt fokus på implementering af nye teknologier og hvad man gør, når planerne ikke overlever mødet med virkeligheden. Men der er også fokus på ledelsesvilkår, ressourcer, fysiske rammer og national videndeling.

  • U1 – Silotænkning
  • U2 – Mangel på klar ledelse
  • U3 – Manglende lokal og national kommunikation
  • U4 – Teknologisk forståelse
  • U5 – Manglende systemintegration
  • U6 – Implementering af nye løsninger
  • U7 – Det handler om liv
  • U8 – Ressourcer
  • U9 – Manglende overblik over processer og opgaver
  • U10 – fysiske rammer.

De 15 største løsninger

De 15 største løsninger adresserer de 10 største udfordringer. Løsningerne er dog behandlet både som løsninger på udfordringer og som selvstændige løsninger på servicelogistikkens udfordringer generelt.

  • L1 – Fælles verdensbillede
  • L2 – Stærk ledelse og tydelige retninger
  • L3 – Planlægning
  • L4 – Implementering
  • L5 – Co-Creation
  • L6 – Kommunikation
  • L7 – National videndeling
  • L8 – Åbne nationale kommunikations og IT standarder mellem software
  • L9 – Brugervenlighed
  • L10 – Korrekt allokering af ressourcer
  • L11 – Driftsoverblik
  • L12 – Plan-B
  • L13 – Kompetenceudvikling
  • L14 – Decentralisering
  • L15 – Opbrud med silotænkning.

Data fra inspirationsdag om hospitalslogistik den 28.11.2018

Data til kortlægningen stammer fra en workshop, som var del af en inspirationsdag om hospitalslogistik den 28.11.2018 i Syddansk Sundhedsinnovation. Inspirationsdagen satte fokus på, at hospitalslogistik er et af de områder, der kan være med til at effektivise sygehusdriften.

Ved inspirationsdagen præsenterede logistikansvarlige fra alle fem regioner deres arbejde med logistikløsninger, for at inspirere kolleger over hele landet. Med oplæg om opgavestyring, fordelene ved logistikkoncepter, nationale strategier, lokal implementering, logistikrobotter og IOT-systemer blev erfaringer delt og udfordringer præsenteret.

Deltagerne identificerede otte nøgleproblemer, der hver fokuserede på aspekter af problemet .

  1. Ledelse
  2. Kulturforandring
  3. Overblik og indsigt
  4. Ontegration af løsninger
  5. It-understøttelse
  6. Organisationsforandring
  7. Fremtidssikring
  8. Standardisering.

De otte nøgleområder er efterfølgende nedbrudt i delproblemer med tilhørende løsningsforslag, således at der samlet blev diskuteret, identificeret og relateret ikke mindre end 52 delproblemer og 123 konkrete løsningsforslag.

Efter konferencen har deltagerne haft mulighed for at indikere interesse for, viden om, eller begge dele, for hvert af elementerne.

Dette har samlet set givet næsten 3500 indikationer af viden om og/eller interesse for de indsamlede nøgleproblemer, delproblemer eller løsningsforlag. Det mest interessante nøgleproblem fokusere på arbejdet med at få organisationen og samarbejdet til at understøtte logistikken som funktion. Dertil kommer stor interesse for delproblemet, der fokuserer på lav økonomisk bevidsthed og manglende helhedstænkning.






Kontakt
SDSI
Projektleder
Jens Dinesen Strandbech
+45 2924 8925
Jens.Strandbech@rsyd.dk

SDSI
Innovationskonsulent
René Høltzermann
+45 2324 5986
Rene.Holtzermann@rsyd.dk