INVITATION - Implementering af Velfærdsteknologi til Demente på Plejecentre

Bliv klogerere på implementering af velfærdsteknologi til demente på plejecentre. Deltag i en spændende inspirationsdag d. 7. februar 2019 i Odense

Tid: 7. februar 2019, kl. 10-16.

Sted: Forskerparken 10 G, 5230 Odense M.

Målgruppe: Alle interesserede er velkomne.
Hovedmålgruppen er plejecentre og andre interesserede fra kommuner og regioner, samt virksomheder, der udvikler og implementerer velfærdsteknologi til plejesektoren.

Tilmelding via Plan2Learn senest 25. januar 2019. Deltagelse er gratis, forplejning er inkluderet.

----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Velfærdteknologi er hjælpeteknologi

47,5 millioner mennesker lider af demens på verdensplan, og hvert år er der 7,7 millioner nye tilfælde. Demens er en sygdom som kræver høj kvalitet, individualiseret og ofte 24 timers pleje. Hvis vi i fremtiden ønsker, at kunne levere høj kvalitet og individualiseret pleje, er det afgørende at sikre en mere effektiv og bedre anvendelse af hjælpeteknologi.

Bliv inspireret, få ny viden og del dine bedste implementeringsråd

Vi ser ind i en fremtid, hvor bedre udnyttelse af velfærdsteknologi er en nødvendighed i plejesektoren, hvis vi ønsker at sikre høj kvalitet i plejen og livskvalitet.

Succesfuld og bæredygtig implementering af velfærdsteknologier er en udfordring på stort set alle plejecentre. På dagen vil vi kigge nærmere på de udfordringer implementering bringer med sig, og dagens oplægsholdere vil inspirere med erfaringer og bud på vejen til den gode implementeringsproces.

Ta’ de bedste råd med hjem!

Til workshoppen vil alle deltagere få mulighed for at byde ind med implementeringsråd og erfaringer.

Program