Implementering af velfærdsteknologi til mennesker med demens på plejecentre

Inspiration, ny viden og de bedste implementeringsråd

Mere end 50 deltagere fra kommuner, regioner og private virksomheder var den 7. februar 2019 mødt op til inspirationsdag i Syddansk Sundhedsinnovation om implementering af velfærdsteknologi til mennesker med demens på plejecentre.

Vi indretter os efter borgeren

Efter mere end 10 års arbejde med velfærdsteknologi handler det for Odense Kommune overordnet om, at kommunen indretter sig efter borgeren og har fokus på en rehabiliterende tankegang.

Martin Nitze, Odense Kommune forklarer,

- Vi gør det for borgerens skyld, men også for at forberede os på en fremtid med mangel på plejepersonale.

Hele vejen fra idé til implementering inddrager kommunen de relevante brugere. Det gælder både de ældre borgere hvor det er muligt, samt pårørende og plejepersonalet.

Hver dag er en majdag - Døgnrytmelys på Plejecenter Herluf Trolle

Dagslyset på Plejecenter Herluf Trolle er indrettet således, at dagslyset er som på en majdag. Lyset er behageligt, det flimrer ikke og giver såvel personalet som beboerne en oplevelse af et konstant dagslys.

Døgnrytmen har fire faser: Tidlig morgen med solopgang, dagslys svarende til en lys majdag, tidligt aftenlys og endeligt natlys, som indstilles i forhold til den enkelte beboers rytme.

Jim Hempel er SOSU-hjælper på Plejecenter Herluf Trolle. Han har altid interesseret sig for velfærdsteknologi og har været dybt involveret i arbejdet med at bruge døgnrytmelys på plejecentret.

- Mange ældre borgere får ikke nok lys, fordi de sidder meget indenfor.

Det var baggrunden for, at Herluf-Trolle i Odense Kommune valgte at installere døgnrytmelys.

Jim Hempel forklarer om processen i arbejdet med velfærdsteknologi:

- Vi inddrager de demente, i det omfang det kan lade sig gøre, og de pårørende, plejecentrets service-/it-ansatte, som skal indrette, plejepersonalet og endeligt repræsentanter for leverandøren.

Plejecenter Herluf Trolle har gode erfaringer med at bruge leverandørens ekspertise og anbefaler et tæt og godt samarbejde med teknologiudbyderen, som kan tilpasse produktet efter lokale behov.

Erfaringer indtil nu er gode. En beboer, som tidligere sov 11 timer og tilbragte 7 timer på sofaen, er nu mere aktiv i løbet af dagen. En anden tidligere natteaktiv beboer sover bedre og har fået en bedre døgnrytme med mere dagaktivitet og mindre natteaktivitet.

Der er dog stadig mange spørgsmål omkring effekten af døgnrytmelys. Er der fx en effekt på medicinforbruget? Dette og mange andre spørgsmål skal en løbende evaluering se på.

Teknologien er en ny kollega

Simone Anna Felding fra Institut for Folkesundhed på Københavns Universitet fortalte om sit forskningsarbejde, hvor hun har undersøgt to forskellige demensteknologier:

Care Turner fra GDV Technology er en intelligent oversengeteknologi, der blidt kan ændre borgerens position i sengen og dermed forebygge liggesår. Derudover kan den gavne patienter med demens ved at omslutte den enkelte og muligvis give en tryghedsfornemmelse.

Med Touch & Play fra virksomheden Applikator undersøgte Simone Anna om touch-skærm løsningen kan medvirke til at borgeren bliver mere aktiv.

Simone Anna Felding påpegede i sit oplæg blandt andet, at personalet som hovedregel er meget positive overfor velfærdsteknologiske løsninger. Faktisk så positive at det en gang imellem skygger for den nødvendige skepsis.

Hun mener, at vi skal se ny teknologi som en kollega. På samme måde, som vi tager imod en ny kollega, skal vi tage imod den nye teknologi. Det kan være med til at synliggøre de udfordringer, som teknologien fører med sig.

Simone Anna Felding gav følgende fire bud på hvordan implementering af ny teknologi bliver en succes:

  1. Skab et tydeligt overblik over allerede eksisterende hverdagshandlinger/arbejdsgange som teknologien skal understøtte og indgå i
  2. Der er brug for tid og ressourcer i forbindelse med ny teknologi, ellers høster vi ikke gevinsterne
  3. Ny teknologi er et fælles ansvar - og teknologien gør ikke noget alene
  4. Feedback på teknologien skal være en mulighed, der skal fra virksomhedens side åbnes tydeligt op for justerings- og forbedringsforslag fra medarbejdere.

Åben container med Mobilt Living Lab til fremvisning og test

Undervejs kunne deltagerne få indblik i sundhedsteknologi rettet mod ældre i eget hjem eller ældreboliger

Det tyske firma ILWiA havde fragtet to skibscontainere med deres mobile living lab fra Greifswald i Nordøst Tysk-land til Forskerparken i Odense. Jenny Kempka fra ILWiA fortalte blandt andet, at finansieringsstrukturerne på sundhedsområdet i Tyskland er meget anderledes end i Danmark fordi plejecentre er private. Det betyder, at de private plejecentre selv står for indkøb af teknologier. Der skal derfor arbejdes hårdt på at præsentere teknologierne for plejecentre og på messer, hvor plejehjemsledere ofte deltager og lejlighedvist køber ind i.

Jenny Kempka lagde vægt på, at Mobilt Living Lab kan hjælpe virksomheder med at komme tættere på praksis, de kan vise deres produkter i en virkelighedstro indretning (stue, køkken, soveværelse) og teste dem i samspil med andre produkter og brugeren. 

Go-to-Guide – Din rejse mod god implementering

Syddansk Sundhedsinnovation har samlet konkrete anbefalinger i en implementeringsguide. Guiden er baseret på behovsstudier og test- og evalueringsundersøgelser af implementering af to danske produkter, Life-Manager og Intelli-gentCARE, på et dansk og to tyske plejecentre i løbet af 2017 og 2018.

Lise Ringkvist, fra Syddansk Sundhedsinnovation, fremlagde Go-to-Guiden med dens syv faser og de gode råd til både virksomheder, som udvikler velfærdsteknologi til demenspleje og kommuner/ plejecentre, som skal implementere teknologierne.

Lise Ringkvist lagde vægt på, at implementering skal anskues som en rejse hvor målet er, at den nye teknologi højner borgerens livskvalitet og støtter borgeren og plejepersonalet i hverdagen. Med tre gode råd er man godt på vej:

  • Husk at investere i at opbygge gode relationer mellem alle partnere i en implementering (”Good relations matter”)
  • Brugernes behov kommer altid i første række (”Let the users’ need take the lead”)
  • Husk forventningsafstemning og grundig forberedelse fra starten (”Preparation is key”)

Ved den efterfølgende workshop arbejdede deltagerne med selvoplevede udfordringer og pakkede sammen en mini-kuffert med gode råd til den næste implementeringsrejse.

Den sociale praksis og velfærdsteknologi

Niels Christian Mossfeldt Nickelsen, lektor fra Aalborg Universitetet, var dagens sidste oplægsholder. Han beskrev blandt andet cases 'spiserobotten' og hvordan denne teknologi påvirker den komplekse plejekontekst, som spisesituationen er.

Dagens oplægsholdere var enige om, at implementering af velfærdsteknologisk ofte kræver en større indsats end først tænkt, fordi det sjældent går planlagt.

Det er blandt andet vigtigt at opbygge et godt samarbejde mellem virksomhed og kommune, ligesom beboernes og medarbejdernes behov altid skal være i centrum

Som virksomhed skal man især være opmærksom på, at hver arbejdsplads er unik med forskellig daglige praksis og ofte ubevidste og rigorøse rutiner. Det betyder, at man som virksomhed må afsætte tid til at få ledelsen, medarbejderne og borgerne til at arbejde sammen, for at få implementeringen til at lykkes.

Succesfuld og bæredygtig implementering

Vi skal huske at velfærdsteknologi i sidste skal gavne brugerne ved at højne oplevelsen af velfærd og livs-kvalitet. Hvis behovet undersøges grundigt, teknologien udvælges og afstemmes og løbende udvikles og vedligeholdes, så er sandsynligheden for succesfuld og bæredygtig implementering betydeligt højere  – det er Syddansk Sundhedsinnovations facit fra dagen. 

 






Kontakt
SDSI
Projektleder
Lise Ringkvist
+45 2924 8981
lru@rsyd.dk

SDSI
Innovationskonsulent
Svenja Jaffari
+45 2324 5917
Svenja.Jaffari@rsyd.dk