Cafémøder om den nye psykiatriplan er godt i gang

De psykiatriske afdelinger i Svendborg og Aabenraa dannede rammen om de første 2 af i alt 6​ cafémøder i psykiatrisygehuset, som gav de fremmødte politikere input til den kommende psykiatriplan

Første cafemøde på Sydfyn

Der var et flot fremmøde i både Svendborg og Aabenraa, da arbejdet med den nye psykiatriplan startede mandag den 18. marts 2019 med cafemødet på Sydfyn.

De fremmødte medarbejdere og patient- og pårørenderepræsentanter havde meget på hjerte, som de delte i fællesskab foran de politikere, der er i gang med at udarbejde den psykiatriplan, der skal sætte rammen for det polititiske arbejde med psykiatrien de kommende år.

Politikerne er meget interesseret i input fra alle interessenter, og det sker blandt andet igennem 6 cafémøder, hvor der debatteres over de 6 overordnede temaer, som planen skal indeholde:

  • Patienter og pårørende
  • Sammenhæng og forebyggelse
  • Kapacitet og organisering
  • Ulighed i sundhed
  • Forskning, kvalitet og udvikling
  • Fastholdelse, kvalitet og kompetenceudvikling.

Syddansk Sundhedsinnovations rolle 

Syddansk Sundhedsinnovation (SDSI) varetager den overordnede projektstyring og brugerinddragelse. Således inddrages sundhedspersonalet som værdifulde aktører i udviklingen af den nye psykiatriplan.

Medarbejdere fra SDSI varetager planlægning og facilitering af temadrøftelser på samtlige cafémøder og har udarbejdet en kortfilm med patienter fra psykiatrien.

Endeligt står SDSI for at samle input fra alle møder og udarbejde det materiale, som bringes videre ind i det politiske arbejde med planen.



Kontakt
Innovationskonsulent
Julie Hvidt
+45 2462 8809
Julie.Hvidt@rsyd.dk