Robotter i sundhedsvæsenet - WHINN 2019

Mikkel Viager, Gain & Co deltager på WHINN med et oplæg om, at det er en kompleks og ofte risikabel opgave at indføre ny robotteknologi i hospitalsvæsnet

Af Gain & Co – uvildige rådgivere i robotteknologi & automatisering.

Konferencen WHINN – Week og Health & INNovation i Odense den 19. - 21. november 2019 med det overordnede tema Better Healthcare through future technology sætter med tracket Robots, AI & Drones" fokus på brugen af robotter i sundhedsvæsenet.

Mikkel Viager, robot- og automationsrådgiver hos det uvildige rådgivningshus Gain & Co deltager på WHINN med et indlæg om hvad man som organisation bør have fokus så man minimerer risici i forbindelse med robotprojekterne.

- Ved at vælge gennemafprøvede løsninger, kan man også øge chancen for et vellykket projekt. Det kan dog være svært at vurdere modenheden af de mange løsninger på markedet, siger han.

Robotteknologien er for alvor på vej ind i det danske sygehusvæsen

Mobile robotter der kører rundt på gangene med sengelinned. Steriliseringsrobotter på stuerne. Og blodprøver der automatisk pakkes og sendes.

Robotteknologien er for alvor på vej ind i det danske sygehusvæsen. Flere både nye og eksisterende sygehuse er på vej til at investere i robotløsninger – blandt andet for at leve op til de årlige effektiviseringskrav og for at give personalet mere tid i kontakt med patienter.

Vælg robotten med størst potentiale

Men hvordan sikrer vi, at løsningerne kommer til at virke i en hektisk dagligdag? Hvordan kan robotter frigive mere tid til patienterne, øget patientsikkerheden, forbedre arbejdsmiljøet og reducere omkostninger til bl.a. logistik? Og fremfor alt hvordan vælger vi rigtigt og køber den robot, der har størst potentiale lige nu?

For udfordringen er, at teknologierne stadig er nye og relativt uprøvede. Det kan med andre ord være en kompleks og risikabel opgave at anskaffe og implementere dem korrekt. Allerede nu er der kuldsejlede projekter med mobile robotter i danske sygehuse.

Det er især indkøbsfasen, der kan give anledning til udfordringer. Hele anskaffelsesprocessen af automations- og robotløsninger er stadig ukendt land for mange indkøbsafdelinger, facility management-afdelinger og medicotekniske afdelinger.

Så bare det at sætte standarden for, hvordan danske sygehuse kan indkøbe robotteknologi på en struktureret måde vil være med til at øge succesraten og mindske antallet af kuldsejlede projekter.

Gain & Co på WHINN: Det kan robotteknologierne i dag

Mikkel Viager giver et overblik over de mange robotløsninger på tracket ”Robots, AI & Drones” den 20. november. Samtidig løfter han sløret for en struktureret proces for anskaffelse af robotter, der er gennemtestet på flere hundrede virksomheder og organisationer gennem de seneste år.

Better Healthcare through Future Technology

På WHINN – Week of Health & INNovation, den 19.-21. november 2019 i Odense sætter fem konferencespor scenen for årets WHINN-tema – Better Healthcare through Future Technology.

På hvert konferencespor giver lokale, nationale og internationale eksperter viden, inspiration og indsigt i den nyeste forskning og de største internationale udviklingstendenser inden for sundheds- og velfærdsteknologi.

I alt fem konferencespor sætter scenen for WHINN. Udover ”Robots, AI & Drones” bliver du klogere på:

  • Digital Health: Udforsker brugen af apps, wearables og anden teknologi, der kan styrke patientens egenomsorg. Endvidere fokus på konkret brug af virtual og augmented reality til fx uddannelse, planlægning, genoptræning og behandling (2-dages spor).
    Fremtidens sundhedsprofessionelle: Har fokus på sundhedspersonalets digitale kompetencer, herunder uddannelse rettet mod fremtidens behov (dansk spor).
  • Home Based Health: Har fokus på IKT-løsninger i relation til hjemmemonitorering, forebyggelse og rehabilitering.
  • Easy and equal access to care: Udforsker, hvordan digitale løsninger og nye samarbejdsstrukturer kan medvirke til at sikre samme gode service på rette tid og sted til enhver borger og patient.





Kontakt
SDSI
Projektleder
Jens Dinesen Strandbech
+45 2924 8925
Jens.Strandbech@rsyd.dk

SDSI
Innovationskonsulent
René Høltzermann
+45 2324 5986
Rene.Holtzermann@rsyd.dk