"Robots, AI & Drones” - WHINN 2019

Robotterne er blevet kolleger med lægen, men hvad kan de egentlig bruges til? Hør hvad en robotforsker mener. Og deltag i WHINN hvor du på tracket ”Robots, AI & Drones” på WHINN bliver klogere på state of the art for brugen af robotter, AI og droner i sundhedsvæsenet. Både globalt og nationalt

State of the art for brugen af robotter, AI og droner i sundhedsvæsenet - WHINN

SDU er medarrangør af konferencen WHINN – Week og Health & INNovation i Odense den 19. - 21. november 2019 med det overordnede tema BETTER HEALTHCARE THROUGH FUTURE TECHNOLOGY.

På konferencesporet ”Robots, AI & Drones” kan du blive meget klogere på state of the art for brugen af robotter, AI og droner i sundhedsvæsenet. Både globalt og nationalt. Chair på ”Robots, AI & Drones”, institutleder Kasper Hallenborg fra Mærsk Mc-Kinney Møller Instituttet på SDU forklarer,

 Vi kigger ind i en spændende fremtid, hvor robotter og kunstig intelligens bliver en naturlig del af en tryg og professionel behandling - og udviklingen går galoperende hurtigt. På Syddansk Universitet arbejder vi på mange fronter med at styrke det danske sundhedsvæsen gennem robotter og kunstig intelligens. Lige fra droner, som flyver med blodprøver og dermed giver patienter hurtigere behandling, til robotter, som aflaster plejepersonalet på plejehjem, så personalet kan koncentrere sig om at yde omsorg og pleje, mens robotten kører med vasketøjet. Vores viden og erfaring vil vi meget gerne dele og diskutere på Whinn.

Fuldautomatiske operationer

Af Kent Kristensen, kk@sdu.dk

Men fremtiden er her allerede, og robotter er allerede en integreret del af operationsstuerne.

Inde på operationsstue 1 er en mand ved at få fjernet blindtarmen. På stuen ved siden af er en større hjerteoperation netop gået i gang. Og lidt længere nede på gangen skærer skalpellen igennem vævet på en yngre kvinde, som skal have fjernet en cyste på tarmen.

Umiddelbart ligner det en helt almindelig dag på operationsgangen. Hvis altså ikke, det var fordi, at der ikke er nogen kirurger tilstede. De er i stedet samlet i et kontrolcenter, hvor de på skærme overvåger, at alt forløber efter planen. Selve operationerne udføres udelukkende af robotter, som på forhånd er nøje programmeret til de pågældende indgreb.

Ovenstående er endnu ikke virkelighed. Men det er sådan, fremtiden kan blive på hospitalerne, hvis man spørger Thiusius Rajeeth Savarimuthu.
Han forsker i robotteknologi ved Mærsk Mc-Kinney Møller Instituttet på SDU, og han arbejder især på at udvikle kirurgrobotter til hospitalssektoren.

Min vision er, at vi en dag kan gennemføre fuldautomatiske operationer, hvor kirurgen har planlagt, hvad der skal ske, men robotten udfører det, siger han.
Selv om robotterne allerede flyttede ind på de danske hospitaler kort efter årtusindskiftet, findes der endnu ikke en model, der selv kan gennemføre en operation. Derimod kan den ved laparoskopi – altså kikkertoperationer – aflaste kirurgen.

– Det foregår på den måde, at robotten holder instrumenterne og bevæger dem. Men det sker via en fjernbetjent konsol, der styres af lægen, som er lige ved siden af. Man kalder det for tele-operation, forklarer Thiusius Rajeeth Savarimuthu.

Psykologisk forskel

Et af forskerens tidligste projekter var en robot, som skulle aflaste laboranter ved at stikke patienten og tage blodprøver. Men den blev aldrig sat i produktion, for som forskeren siger:

– Der er stor psykologisk forskel på, om robotten for eksempel skal tage et billede, eller om den skal prikke hul i din blodåre. Under kirurgi er tilgangen anderledes, fordi patienten er i narkose.

I stedet arbejder han i øjeblikket på en robot, der kan sy operationssår sammen.
Først øvede den sig i at sy skumgummi i laboratoriet på SDU. Siden kom den i mesterlære hos de dygtigste kirurger på Odense Universitetshospital, hvor Thiusius Rajeeth Savarimuthu først filmede deres arbejde og siden samlede et katalog med data: Hvor sætter kirurgen eksempelvis nålen i, hvor hårdt og hvor hurtigt?

Forskeren opbyggede derefter et bibliotek af bevægelser. Ud fra dem kan robotten programmeres til at sy patienten, og efter planen står en prototype klar i løbet af tre-fire år.

Fordele og ulemper ved robotterne

Endnu eksisterer der ikke ret meget forskningsbaseret litteratur om fordele og ulemper ved at bruge robotter til operationer. Men det ligger dog nogenlunde fast, at deres indgreb er mere skånsomme.

Derfor kan flere patienter tilbydes operation, og færre får komplikationer. Indlæggelsestiden er kortere, hvorimod selve overlevelsesraten er nogenlunde den samme, som når kirurgen udfører hele operationen.

Der findes super dygtige kirurger, men fordelen ved at benytte en robot er ensartetheden. Den arbejder stabilt og er upåvirket af skilsmisse, dårlig nattesøvn og andet, som kan forstyrre. Den sikrer god kvalitet hver gang, påpeger Thiusius Rajeeth Savarimuthu.

Ifølge forskeren bliver en anden væsentlig fordel ved en fuldautomatisk robot, at flere patienter kan få glæde af lægernes ekspertise. En kirurg, der er rigtig god til at behandle en bestemt sygdom, vil kunne tilse flere patienter og tilrettelægge operationen, fordi vedkommende rent faktisk ikke skal bruge tid på at udføre den.

Det er jo fortsat lægerne, der skal undersøge patienten og anbefale en behandling. Det er også dem, som skal forberede operationen helt ned i detaljen, så robotten kan programmeres præcist efter deres anvisninger, siger Thiusius Rajeeth Savarimuthu.

Robot kan ultralydsscanne

På SDU, som er internationalt anerkendt for sin robotforskning, er forskerne i gang med at udvikle flere forskellige slags robotter til sundhedssektoren.

Sammen med læger fra Odense Universitetshospital og kolleger fra universitetet har Thiusius Rajeeth Savarimuthu eksempelvis skabt robotten ROPCA, der kan ultralydsscanne. Den skal anvendes til diagnostik og evaluering af leddegigt.

Robotten har sensorer, der mærker på patientens hånd, så den scanner de rigtige steder uden at trykke for meget. Derefter skal den gemme og analysere data og give en score for gigtens aktivitet.

Robotten skal sikre en ensartet metode til at udføre ultralydsscanninger, så lægerne får det bedste udgangspunkt til at bestemme en behandling. Deres egne manuelle scanninger er ikke tilsvarende nøjagtige.

Der er mange muligheder for scanningsrobotten, for ideen er, at den i fremtiden også skal kunne bruges til diagnostik af andre sygdomme, for eksempel på hjerteafdelingen eller i akutmodtagelsen.

Mange modeller

I universitetets laboratorier arbejder forskerne også på robotter til genoptræning af patienter. Ligesom de fokuserer på robotter til logistiske opgaver – for eksempel til at bringe medicin rundt til de forskellige afdelinger.

Meget af forskningen foregår i samarbejde med hospitaler samt den store klynge af private robotvirksomheder, som er vokset op i Odense.

Vi har et godt netværk. Men vi ved også, at robotteknologien på hospitalerne typisk vil være bagud i forhold til i industrien. Det skyldes, at teknologien i sundhedssektoren skal igennem mange flere godkendelser, og sådan skal det naturligvis også være, siger Thiusius Rajeeth Savarimuthu.

Ifølge ham bliver en af de største udfordringer i fremtiden at få robotterne udstyret med så meget social empati, at de kan komme ud blandt patienter og personale.

Vi skal lære dem at tage hensyn. Hvor tæt må de for eksempel køre mellem to mennesker, der står og taler sammen? Og hvordan kan vi få dem til at opføre sig, så patienterne forstår deres hensigt, spørger Thiusius Rajeeth Savarimuthu.

State of the art for brugen af robotter, AI og droner i sundhedsvæsenet - WHINN

SDU er medarrangør af konferencen WHINN – Week og Health & INNovation i Odense den 19. - 21. november 2019 med det overordnede tema

På konferencesporet ”Robots, AI & Drones” kan du blive meget klogere på state of the art for brugen af robotter, AI og droner i sundhedsvæsenet. Både globalt og nationalt.

Chair på ”Robots, AI & Drones”, institutleder Kasper Hallenborg fra Mærsk Mc-Kinney Møller Instituttet på SDU forklarer,

Vi kigger ind i en spændende fremtid, hvor robotter og kunstig intelligens bliver en naturlig del af en tryg og professionel behandling - og udviklingen går galoperende hurtigt. På Syddansk Universitet arbejder vi på mange fronter med at styrke det danske sundhedsvæsen gennem robotter og kunstig intelligens. Lige fra droner, som flyver med blodprøver og dermed giver patienter hurtigere behandling, til robotter, som aflaster plejepersonalet på plejehjem, så personalet kan koncentrere sig om at yde omsorg og pleje, mens robotten kører med vasketøjet. Vores viden og erfaring vil vi meget gerne dele og diskutere på Whinn.

I alt fem konferencespor sætter scenen for WHINN. Udover ”Robots, AI & Drones” bliver du klogere på:

  • Digital Health: Udforsker brugen af apps, wearables og anden teknologi, der kan styrke patientens egenomsorg. Endvidere fokus på konkret brug af virtual og augmented reality til fx uddannelse, planlægning, genoptræning og behandling (2-dages spor).
  • Fremtidens sundhedsprofessionelle: Har fokus på sundhedspersonalets digitale kompetencer, herunder uddannelse rettet mod fremtidens behov (dansk spor).
  • Home Based Health: Har fokus på IKT-løsninger i relation til hjemmemonitorering, forebyggelse og rehabilitering.
  • Easy and equal access to care: Udforsker, hvordan digitale løsninger og nye samarbejdsstrukturer kan medvirke til at sikre samme gode service på rette tid og sted til enhver borger og patient.

WHINN tilbyder desuden spændende keynotes, matchmaking, guidede ture, delegationsbesøg, networking, udstilling og WHINN-dinner.

Læs mere og tilmeld dig på www.whinn.dk.

Programme committee

  • Kasper Hallenborg, Head of Department, The Maersk Mc-Kinney Moller Institute, Denmark
  • Jens Dinesen Strandbech, Ph.d., Project Manager, The Health Innovation Centre of Southern Denmark, Region of Southern Denmark
  • René Høltzermann, Innovation Consultant, The Health Innovation Centre of Southern Denmark, Region of Southern Denmark
  • Søren Elmer Kristensen, Head of Unit, TEK Innovation, University of Southern Denmark
  • Katrine Maruri Zorzabalbere, Event Consultant, Health Innovation Centre of Southern Denmark, Region of Southern Denmark
  • Lea Bohn, Innovation Consultant, Center for Innovative Medical Technology, Odense University Hospital
  • Katrine Schousbøll Leth, Development consultant, Center for Health and Welfare Technology, City of Odense.


The article in english
Robots In The Health Sector



Kontakt
SDSI
Projektleder
Jens Dinesen Strandbech
+45 2924 8925
Jens.Strandbech@rsyd.dk

SDSI
Innovationskonsulent
René Høltzermann
+45 2324 5986
Rene.Holtzermann@rsyd.dk