Girls Day in Science i Syddansk Sundhedsinnovation

40 piger fra 8.-9. klasse fra Sct. Hans og Vestre skole i Odense mødte op i Syddansk Sundhedsinnovation for at blive klogere på udvikling af teknologiske løsninger til fremtidens sundhedsvæsen

Johanne, 8. klasse fra Sct. Hans Skole fortæller:

- Jeg synes det er mega interessant at være med til at komme med ideér og være med til at udvikle. Også når det drejer sig om Nyt OUH, hvis ens idé nu kommer derud, og så man kan fortælle sine børn en dag, at man har været med til at sætte sit præg på det.

Syddansk Sundhedsinnovation havde besøg af 40 piger fra 8.-9. klasse fra Sct. Hans og Vestre skole i Odense. De mødte Charlotte Maria Patterson, uddannet designleder Anna Lyster-Clausen, jordemoder og teknoantropolog og Iben Kromann Dalborg med en baggrund fra statsvidenskab.

Med udgangspunkt i to cases fik de indsigt i arbejdet i Syddansk Sundhedsinnovation. Og blev udfordret både menneskeligt og fagligt.

Pigerne gav deres kreative bud på, hvordan vi gør barnets oplevelser ved blodprøvetagning bedre. Fx ved at få hjælp til at finde rundt af et lille robotiseret selskabsvæsen, som beroliger barnet gennem processen.



Pigerne gav også bud på hvordan man både i undervisning og fritid kan motiveres til mere #bevægelse med legepladser, der interagerer med mobiltelefoner. Og med systemer, der hjælper med at optjene skærmtid gennem bevægelse.

GIRLS’ DAY IN SCIENCE

Girls' Day in Science  er en landsdækkende kampagnedag, hvor virksomheder, science centre og uddannelsesinstitutioner over hele landet inviterer grundskole- og gymnasiepiger indenfor til at arbejde med praktiske og virksomhedsrelaterede opgaver.

Pigerne møder kvindelige medarbejdere og studerende, der fortæller om deres valg af og karrieremuligheder med en naturvidenskabelig/teknisk uddannelse.

Læs mere om Girls' Day in Science hos Naturvidenskabernes Hus.



Kontakt
Eventkonsulent
Katrine Maruri
+45 2167 3071
kmz@rsyd.dk