Finsk handelsminister besøgte Region Syddanmark

En finsk delegation af health tech virksomheder med handelsminister Anne-Mari Virolainen i spidsen besøgte onsdag den 5. september 2018 Region Syddanmark

De finske health tech virksomheder ser Danmark som førende indenfor nytænkning af sundhedsvæsenet, med brug af digitalisering og innovation.

Den finske delegations formål med besøget var derfor at afdække mulighederne for at komme ind på det danske marked for sundhedsteknologi.

Studiebesøg i Region Syddanmark

Besøget i Region Syddanmark omfattede stop på Odense Universitetshospital (OUH), Odense Kommune og Syddansk Sundhedsinnovation.

På OUH blev delegationen introduceret til hvordan OUH og Center for Innovativ Medicinsk Teknologi (CIMT) samarbejder med internationale virksomheder. Ligesom de fik en præsentation af konkrete produkter og løsninger.

I Odense Kommune mødte delegationen borgmester Peter Rahbæk Juel, som fortalte om kommunens satsning på erhvervsfremme på health- og techområdet.

Besøget i Odense sluttede i Syddansk Sundhedsinnovation i Odense. Her bød Christian Mercado, enhedsschef, Digital Innovation, velkommen. Delegationen fik en introduktion til hvordan SDSI skaber innovation i sundhedsvæsenet, og hvordan man samarbejde med virksomheder om fx test af sundhedsløsninger i CoLab Plug & Play. Nyt OUH præsenterede visioner og planer for byggeriet og fortalte om hvordan man i planlægningen tænker teknologi og nye sundhedsløsninger ind fra starten.

Besøget i SDSI sluttede med networking ved Welfare Tech og guidet tur i SDSIs testfaciliteter.

Besøget var arrangeret af Invest in Odense.



Kontakt
Enhedschef
Christian Mercado
+45 2617 6775
Christian.Mercado@rsyd.dk

Specialkonsulent
Thomas Clausen
+45 2920 1951
Thomas.Clausen@rsyd.dk