Go to top

Vi skaber innovative løsninger til hverdagen

Inspirationsarrangement: IBM Watson i sundhed og forskning

Kom til Inspirationsarrangement den 26. september 2017 i hos Syddansk Sundhedsinnovation i Forskerparken, Odense

Tid: 26. september 2017, kl. 09.30-16.

Sted: Syddansk Sundhedsinnovation, Forskerparken, Odense.

Målgruppe: Arrangementets primære målgruppe er klinikere i Region Syddanmark, men alle med interesse for emnet er velkomne til at deltage.

TilmeldingSenest den 19. september 2017, Kl. 12:00. Deltagelse er gratis

-------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Intelligent brug af data og viden kan være med til at løse nogle af de udfordringer, som sundhedsvæsenet står over for, og brugen af kunstig intelligens i diagnosticering og behandling af patienter vil med tiden vinde indpas i det danske sundhedsvæsen og hjemme hos patienterne.

IBM’s Watson er et eksempel på kunstig intelligens og er udviklet til at forstå traditionelle data, naturligt sprog, billeder og video. Watson har evnen til at ræsonnere, til at lære og forbedre sig kontinuerligt og til at interagere med os mennesker på vores betingelser.

IBM Watson består af tre forretningsenheder, hvoraf Watson Health er den ene.

I samarbejde med IBM Watson Health inviterer Syddansk Sundhedsinnovation til inspirationsarrangement med Watson Healths platform og løsninger som omdrejningspunkt.
Formålet med dagen er at introducere og demonstrere Watson Healths teknologi og de muligheder, den indeholder, samt at inspirere til brugen af kunstig intelligens i det danske sundhedsvæsen og ikke mindst i Region Syddanmark. 

Kom og hør IBM præsentere Watson, hør om muligheder og erfaringer med brugen af kunstig intelligens fra et klinisk og et forskningsmæssigt perspektiv, og byd ind med dine egne tanker og idéer omkring anvendelse af kunstig intelligens i sundhedsvæsenet. Til slut er der mulighed for selv at afprøve teknologien.

Har du yderligere spørgsmål til arrangementet er kontaktperson hos Syddansk Sundhedsinnovation Nina Charlotte Schack, nina.charlotte.schack@rsyd.dk.