Go to top

Vi skaber innovative løsninger til hverdagen

INVITATION til Hospital + Innovation 2017 - en del af WHINN 2017

Konferencen Hospital + Innovation 2017 stiller skarpt på sygehusene i fremtidens sundhedsvæsen 2030

International konference i Odense

Tid: 10.-11. oktober 2017
Sted: Odense Congress Center
Målgruppe: Beslutningstagere og nøglemedarbejdere på sygehuse, regioner, kommuner, styrelser, ministerier og kommuner, samt forskere og interessenter fra offentlige og private virksomheder og organisationer. Deltagerne kommer fra hele verden, og kongressen foregår på engelsk.
Tilmelding på whinn.dk.

----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Skarpt blik på sygehusene i fremtidens sundhedsvæsen 2030

Hvad skal sygehusenes rolle være, når vi udbygger Det Nære Sundhedsvæsen og behandling i borgerens eget hjem? Hvordan leverer man det bedste i en foranderlig verden med pres på produktion og ressourcer på de kommende supersygehuse? Kan den personlige medicin kobles sammen med behandling for de mange? Hvordan skal sygehusene håndtere de store muligheder med både genetik og data?

Konferencen Hospital + Innovation 2017 sætter fokus på:

  • Sygehusenes rolle i 2030
  • Innovation i sygehusenes design, funktionalitet og konstruktion
  • Genteknologi og datadreven personlig sundhed på sygehuse.

Her er nogle af programmets mange tilbud:

  • På konferencen afsløres resultaterne af Institut for Fremtidsforsknings ”Scenarier for Sundhedsvæsenet 2030”, hvor der fokuseres på muligheder og udfordringer på at forberede sygehusene og professionelle på fremtidens krav til det nære sundhedsvæsen.
  • Erik Jylling, Sundhedspolitisk direktør i Danske Regioner, holder oplæg om at reagere på fremtidens krav og udfordringer.
  • Gert Sørensen, direktør for Nationalt Genom Center fortæller om, hvilke tendenser inden for f.eks. genomsekventering, genetik og datadrevet personlig sundhed, der set fra sygehusenes vinkel gør sig gældende i Norden og internationalt. Og om Danmark har et særligt potentiale her.
  • Peter Bak viser, hvordan Humber River Hospital i Canada udnytter teknologi og design på et af verden mest moderne sygehuse.
  • I mere end et årti har danske sygehuse og virksomheder samarbejdet om at forbedre logistik på sygehuse. Det overordnede mål har været at skabe just-in-time løsninger for at optimere koordinationen og effektiviteten, samt mindske tiden hvor patienten er indlagt. På Hospital + Innovation 2017 kan du høre om de forskellige logistikløsninger på danske sygehusbyggerier, og om andre spændende projekter som ’Børneriget’ på Rigshospitalet.

Læs det fulde program (pdf) 

Tilmeld dig konferencen på WHINNs hjemmeside.

Medarbejdere fra Region Syddanmark får 20 % rabat ved tilmelding til konferencen senest 15. juli 2017. Tilmelding til Hospital + Innovation giver også adgang til at deltage i WHINN. Tilmeldingsfrist: Der er begrænsede pladser. Det anbefales, at man tilmelder sig med det samme for at sikre deltagelse og overnatningsmuligheder.

Kontaktperson

Anne Smetana

CHEFKONSULENT
HEALTHCARE DENMARK
+45 3030 5076

Vækstforum for Region Syddanmark er omdrejningspunktet for den regionale erhvervspolitik. Vækstforums bidrag til den regionale vækst- og udviklingsstrategi sætter kursen for regionens fremtidige erhvervsudvikling i perioden 2012-2020

Danske Regioner er interesseorganisation for de fem danske regioner Foreningens mission er at varetage regionernes interesser nationalt og internationalt