Syddansk Sundhedsinnovation leverer know-how til opbygningen af et Living Lab ved Surrey Universitet

Syddansk Sundhedsinnovation har indgået samarbejde med Public Intelligence om at levere know-how til opbygningen af et Living Lab ved Surrey Universitet

- PROJEKTET ER AFSLUTTET

Den Odensebaserede konsulentvirkomhed Public Intelligence har fået til opgave, sammen med sydengelske partnere, at etablere et koncept for Living Labs i forbindelse med et større projekt ved Surrey Universitet i Sydengland.

Syddansk Sundhedsinnovation skal:

  • levere sparring indenfor projektledelse og koordinering baseret på Prince 2 principper
  • bistå med etablering af stærke samarbejder med aktører indenfor sundheds- og forskningsverdenen.

Modernisering af det engelske sundhedssystem

Siden 2013 har repræsentanter fra det engelske sundhedsvæsen været på en række besøg i Region Syddanmark.

Baggrunden er dels Region Syddanmarks fokus på sundhedsinnovation og udvikling af velfærdsteknologiske løsninger, men i høj grad også mange andre aktørers store erfaringer med velfærdsteknologi. Besøgene er således gået til blandt Syddansk Sundhedsinnovation, Odense Kommune, Syddansk Universitet, Odense Universitetshospital og ikke mindst Public Intelligence.

Guy Boersma, adm. direktør i Kent Surrey Sussex Academic Health Science Network, forklarer om hvorfor valget er faldes på en syddansk samarbejdspartner,

- Vi var meget tilfredse med, hvad vi så under sidste besøg, og vi ønsker at få endnu mere viden om, hvordan Region Syddanmark arbejder med at udvikle og implementere velfærdsteknologiske løsninger. Samtidig gør Region Syddanmark meget brug af offentlig-privat innovation, og det er også noget, vi har stort fokus på i England.

Syddansk Sundhedsinnovations rolle

Syddansk Sundhedsinnovation er underleverandør til Public Intelligence.

Samarbejdet med Public Intelligence er koordineret af Christina E. Wanscher, specialkonsulent i Syddansk Sundhedsinnovation

Formålet med projektet er at sikre, at University of Surrey får et solidt fundament til at opbygge et Living Lab, der har fokus på hvordan man bruger trådløs teknologi til monitorere borgere med demens i eget hjem.

FAKTA

  • Start: Januar 2016
  • Slut: December 2016
  • Budget: 140.000 kr. (SDSI andel)
  • Projektansvarlig: Christina E. Wanscher,  specialkonsulent, Syddansk Sundhedsinnovation.