Renewing Health - bedre løsninger til patienter med kroniske sygdomme

Renewing Health er et EU-projekt hvis formål er at evaluere storskala udbredelse af telemedicin. Formålet er at skabe bedre løsninger for mennesker med kroniske sygdomme. OUH Odense Universitetshospital har udviklet et evalueringsværktøj - MAST modellen, som hele projektet baseres på.

Renewing Health er et projekt under ICT PSP programmet. Projektet har til formål i stor skala at udvikle og evaluere løsninger og services til patienter med kroniske helbredsproblemer. Værktøjet, som benyttes, er en patientcentreret tilgang og et fælles evalueringsværktøj MAST (Model for Assessment of Telemedicine).

Projektet er sammensat af et konsortium af ni regioner i Europa, hvor de telemedicinske løsninger omhandler monitorering og behandling af patienter med kroniske sygdomme, herunder diabetes, KOL og hjertesygdomme.

Løsningerne er designet til at give patienterne en større rolle i deres egen behandling og for, at de sundhedsprofessionelle kan opdage tegn på forringelse hurtigere. I Region Syddanmark drejer det sig om projekterne:

  • Patientkufferten (KOL-kufferten) – med Anne Sorknæs, der har skrevet et PhD omkring denne.
  • Telemedicinsk sårvurdering – med Benjamin Schnack Rasmussen, der pt. skriver på sit PhD.

MAST modellen er udviklet af MTV-afdelingen på OUH, og er i dag en anerkendt model til evaluering af telemedicin og også velfærdsteknologi. Modellen bruges endvidere i de store Projektet er ledet af OUH i samarbejde med Syddansk Sundhedsinnovation.

Projektet er ledet af OUH i samarbejde med Syddansk Sundhedsinnovation.
Projektet er netop afsluttet og en foreløbig konklusion af projektets resultater kan læses på projektets hjemmeside.

De ønskede mål i Renewing Health

  • Patient empowerment: inddragelse af patienten i egen tilstand og behandling
  • Brugertilfredshed: løsningerne i projektet er brugerorienterede og fremmer patientens egen involvering i behandlingen
  • Økonomisk gevinst: projektet vil reducere antallet af akutte indlæggelser – dette inkluderer en omorganisering af behandlingen og medfører en økonomisk omstrukturering, der er billigere end dyre akutte indlæggelser
  • Organisatorisk omstrukturering: projektet ønsker at opstille forløbsplaner for hver telemedicinsk løsning, der inddrager patienten i den organisatoriske model. Forløbet vil kunne overføres til andre sygdomsgrupper og sundhedsvæsener.


Kontakt
Enhedschef
Anne Bach Stisen
+45 2059 8951
Anne.B.Stisen@rsyd.dk