Skip til primært indhold

Dansk-Tysk samarbejde om robotteknologi til plejesektoren (Health-CAT)

Projektet Health Care Assisting Technology (Health-CAT) vil udvikle robotteknologiske løsninger til plejesektoren og styrke den dansk-tyske markedsposition indenfor moderne ældrepleje

En stadig ældre befolkning kræver nye plejeløsninger

Den demografiske udvikling fører i både Tyskland og Danmark til en stadig ældre befolkning

Det skaber udfordringer i forhold til at fastholde plejestandarden for ældre borgere og personer med behov for særlig hjælp og pleje. Robotter kan yde et vigtigt bidrag ved tidskrævende og gentagne opgaver og dermed aflaste plejepersonalet. Transportrobotter kan allerede i dag automatisere en lang række transportopgaver som transport af mad, linned og medicin, og indenfor få år kan robotter foretage måling af specifikke medicinske parametre som puls, blodtryk eller iltmætning.

Dermed kan robotteknologiske løsninger bidrage til at afhjælpe de demografiske udfordringer i ældreplejen.

Introduktion af robotteknologiske løsninger i ældreplejen har flere udfordringer:

  • Videnskabelige udfordringer: Der er stadig tekniske problemer især i samspillet mellem mennesker og robotter i dagligdagen.
  • Udfordringer ved et nyt marked: I modsætning til den industrielle robotteknologi, hvor udviklingen af markedet kan forudsiges, er der fortsat usikkerhed ved robotteknologi til sundhedssektoren og velfærdsområdet.
  • Offentlig interesse: Industrirobotter er fuldt accepteret af den brede befolkning. Det må antages, at robotter til sundhedssektoren får betydelig større offentligt opmærksomhed med kritiske spørgsmål til, om robotter koster arbejdspladser, om sikkerhedsproblemer ved robotter og om robotters indtog i ældreplejen.

For at imødegå disse udfordringer vil projektet:

  • etablere et interregionalt netværk for de relevante partnere
  • offentliggøre de problemstillinger, der opstår som følge af den den demografiske udvikling
  • inddrage slutbrugerne i udviklingsarbejdet
  • bestemme behovet for robot-baserede løsninger og evaluere de kommercielle potentiale
  • udarbejde en prototype af en robotbaseret løsning
  • udarbejde en kommercialiseringsstrategi for prototypen.

Brugerinddragelse

Relevante partnere inddrages i projektet. Partnerne Sygehus Sønderjylland og to tyske plejehjem sikrer, at den udviklede robot-baserede løsning bliver relevant, og at den bliver accepteret af både plejepersonalet, borger og patient.

Syddansk Sundhedsinnovations rolle i Health-CAT

Sygehus Sønderjylland (SHS) og Syddansk Sundhedsinnovation (SDSI) repræsenterer Region Syddanmark i Health-CAT-projektet.

SDSI har ansvaret for arbejdspakke 3 og skal, sammen med Sygehus Sønderjylland og Universität zu Lübeck, afdække og identificere potentialer og eksisterende behov for robotløsninger på hospitaler og plejehjem i Danmark og Tyskland.

Behovsanalysen skal i arbejdspakke 4 danne baggrund for at udvælge og udvikle behovsbaserede og markedsrelevante løsninger, og skal i arbejdspakke 5 anvendes som baggrund for evaluering af de udviklede robotløsningers potentiale.

Behovsanalysen vil bl.a. bestå i at

  • identificere, kortlægge, kategorisere og prioritere behov på hospitaler og plejehjem på tværs af programregionen, hvor der er potentiale for, at robotløsninger kan bidrage
  • identificere udfordringer og barrierer for udvikling og implementering af robotløsninger til hospitaler og plejehjem
  • identificere og sammenligne eksisterende robotløsninger på markedet (benchmarking og trendanalyse).

Syddansk Sundhedsinnovation har deltaget som projektpartner i flere europæiske projekter. Projekterne har fokuseret på innovation og sundheds- og velfærdsteknologi (Renewing Health, DREAMING, SILVER, Connected for Health, CASA og Interreg 5A-projektet DEMANTEC).

I EU-projektet SILVER var SDSI ansvarlig for at opsamle læringer, skabe guidelines/anbefalinger og sikre implementeringen af dem i de generiske skabeloner PCP-processen. Disse guidelines betragtede Europa Kommissionen som klare, praktiske og yderst værdifulde.

Mål

Målet med projektet er at udvikle en mobil robot, der kan understøtte en eller flere opgaver i sundhedssektoren på et sygehus eller et plejehjem, og på den måde kan være med til at spare på ressourcerne, idet opgaverne ikke længere vil blive udført af mennesker, og givetvis øge kvaliteten af det udførte arbejde.

Projektets delmål:

  • Identifikation af behov i velfærdssektoren
  • Fremstilling af en prototype af en profitabel velfærdsrobot
  • Forbedring af robotters accept og oprettelse af et netværk.

Delresultater, som projektet skal opnå:

Identifikation af behovet
Fremstillingen af en foreløbig prototype
En pakke af forskellige tiltag for inddragelsen af både endelige brugere og fagfolk
Implementeringen af et mobilt Living Lab til evalueringen.

FAKTA

  • Projektejer: Mærsk-Mckinney Instituttet, Syddansk Universitet
  • Projektperiode: 1.2.2017 – 31.1.2020
  • Finansiering: Interreg Deutschland-Danmark med midler fra Den Europæiske Fond for Regionaludvikling og Syddansk Vækstforum.
  • Budget: Den samlede projektsum er på 21 mio. kr., hvoraf Region Syddanmarks budget er på 4,1 mio. kr. Tilskuddet fra Interreg er på 60 % af projektsummen. Projektet er også støttet af Syddansk Vækstforum.

Tyske partnere

  • Fachhochschule Kiel, Forschungs- und Entwicklungszentrum
  • Universität zu Lübeck.

Danske partnere

  • Mærsk Mc-Kinney Møller Institut, Syddansk Universitet
  • Syddansk Sundhedsinnovation
  • Sygehus Sønderjylland
  • Robotize
  • Blue Ocean Robotics
  • Region Sjælland.

Læs mere på Health-CAT-projektets hjemmeside.

Kontakt

Louise Halgaard Gotfredsen

Chefkonsulent, teamkoordinator

Innovativt Byggeri og Drift


21 79 14 04 Louise Halgaard Gotfredsen på LinkedIn
APPFWU01V