Brugerne kvalificerer nyt rehabiliteringscenter i Kerteminde Kommune

Kerteminde Kommune inddrager borgere, brugere og medarbejdere i visionerne bag et nyt rehabiliteringscenter i kommunen, som skal stå klar i slutningen af 2016

- PROJEKTET ER AFSLUTTET

Kerteminde Kommune opfører et nyt rehabiliteringscenter med henblik på

  • at skabe bedre rammer for tværgående rehabiliterende indsats
  • at skabe mulighed for at døgnrehabilitering og
  • at imødekomme det stigende behov for rehabiliteringspladser i kommunen.

Byggeriet bliver gennemført som totalrådgiverkonkurrence og rehabiliteringscenteret placeres på grunden hvor Munkebo Skole, afdeling Toften ligger i dag.

Borgere, brugere og medarbejdere inddrages

Siden efteråret 2014 har Kerteminde Kommune samarbejdet med Syddansk Sundhedsinnovation, Odense, omkring brugerinddragelse. Syddansk Sundhedsinnovation har gennemført feltstudier og interviewet medarbejdere og borgere i den eksisterende rehabiliteringsenhed med henblik på at forme skitsen til en fælles vision for byggeriet.

Den 24. november 2014 blev der afholdt en kick-off workshop, hvor medarbejdere fra den eksisterende rehabiliteringsenhed og lokale foreninger var inviteret til at diskutere og give deres bud på hvad det nye center skal rumme.

Visionskatalog for Rehabiliteringscenter Kerteminde Kommune

Ud fra feltstudier, kick-off samt workshops med både arbejdsgruppe og medarbejdere har Syddansk Sundhedsinnovation skrevet visionskatalog og bidraget til at kvalificere rumskema og byggeprogram. De tre dele danner baggrund for de forslag, som fem prækvalificerede rådgivere afleverer i midten af marts 2015.

Syddansk Sundhedsinnovation sidder også med, når rådgiverne skal bedømmes og vinderen udpeges.

Formål

Den rådgiver, som vinder konkurrencen om byggeriet, forpligter sig til at deltage i workshops hos Syddansk Sundhedsinnovation, hvor dele af byggeriet vil blive opført i lette materialer og testet af brugere af det kommende rehabiliteringscenter. Disse workshops forventes at finde sted i løbet af forsommeren 2015.

Mål

At inddrage brugerne i beskrivelsen af visionen for og kvalificeringen af det nye Rehabiliteringscenter i Kerteminde Kommune.

Rehabiliteringscenter Kerteminde Kommune forventes klar til indflytning i slutningen af 2016.






Kontakt
Innovationskonsulent, arkitekt
Kristine Kjærsig
+45 2920 2204
Kristine.Kjaersig@rsyd.dk

Specialkonsulent
Carina Lykke Johannessen
+45 3050 7525
Carina.Lykke.Johannessen@rsyd.dk